Jeg glæder mig til at afslutte efteråret i from yoga with love med denne
Jivamukti Yoga Workshop – Twists & Turns.

Jivamukti Yoga Workshop

Jivamukti Yoga Workshop – Twists & Turns

Igennem en eksplorativ Jivamukti Yoga Workshop vil du få praktisk viden om de twists og rotationer, som ofte bruges på en Jivamukti Yoga klasse. Du vil få viden omkring allignment og bækkenstabilitet. Samtidig vil du erfare med din egen krop, hvordan du kan variere stillinger ved at bruge props eller tilpasse stilingen, så den passer til din krop og praksis.

Du vil også få teoretisk viden om chakras, den energetiske krop og den fysiologiske virkning. Og du vil opleve din nye viden i praksis på en 1,5 times Jivamukti Yoga klasse med fokus på twists og rotationer.

Jivamukti Yoga Workshoppen indledes med et kort oplæg om chakras med hovedvægt på manipura chakra og den energetiske effekt af twists og rotationer. Herefter følger en kort opvarmning, inden vi sammen udforsker forskellige twists og rotationer. Efter den praktisk-teoretiske del guides du igennem en 1,5 times Jivamukti Yoga klasse, som integrerer de twists og rotationer, som workshoppen introducerede. Du vil herigennem erfare, hvordan twists og rotationer kan sekvenseres, og hvordan de føles og opleves i din yogapraksis.

Workshoppen henvender sig til alle med en interesse i, hvordan asanas virker fysiologisk og energetisk, samt erfares i praksis. Workshoppen er en oplagt mulighed for at få viden om allignment, hvis du er ny yogi eller yogaelev. Yogalærere kan med fordel tage workshoppen, hvis de ønsker en dybdegående og eksplorativ tilgang til twists og rotationer i en asanapraksis. Vær dog opmærksom på, at dette ikke er en workshop om assists.

Underviser

Jivamukti Yoga Workshop

Tine Kotzé er 300 timers certificeret Jivamukti Yoga lærer. På sine Jivamukti Yoga klasser ønsker Tine at skabe et rum, hvor den fysiske asana praksis ikke står alene. Undervisningen bærer præg af hendes dybe engagement indenfor sociale og politiske emner med fokus på menneskerettigheder, miljø og klima og veganisme. Igennem yoga ønsker hun at give den enkelte mulighed for at udforske de dybere lag i yoga, og føle sig empowered til at tage yoga med udenfor yogamåtten og gøre en forskel i verden omkring sig. Læs mere.

Tid og sted

Søndag den 26. november kl. 09.30-12.30
1,5 times workshop + 1,5 times praksis = 3 timer i alt

Graven 23B, 8000 Aarhus C – se på kort

Parkeringsmuligheder i Ø-gaderne, Magasins parkeringshus eller på havnen.

Priser

Early Bird 300 kr. (indtil 31. oktober) – link
Normal pris 350 kr. – link

For at booke din plads skal du have eller oprette en profil i From Yoga With Loves bookingsystem Mind Body Online.

Praktisk

Spis ikke et alt for tungt måltid lige inden workshoppen, da vi skal arbejde med maveregionen i twists og rotationer. Spis gerne minimum 2 timer før hvis muligt. Medbring gerne en notesbog og dit eget yogahjem i form af egen yogamåtte.

Der er yogamåtter, blokke, tæpper og bælter til rådighed.

Døren åbner kl. 09.10 før workshoppens start. Kom i god tid. Døren aflåses kl. 09.30, når workshoppen begynder.

Se vores Vilkår og Betingelser.